onsdag den 27. juni 2007

Sommerafslutning for årgang 95 d. 26 juni 2007

Der var stor tilslutning af forældre til forårets forældre/børn kamp

Drengene kæmpede bravt under de tunge skyer, men måtte se sig slået 7-4

Grillen blev hurtigt fyldt med pølser, burgere, steaks m.m.

og sulten var da også stor hos de mange fremmødte.

Det var dejligt at så mange kunne komme

og ønske hinanden god sommer.


Kasper was here!!! (og tak for kagen Kasper)

André kunne ihvertfald også godt li' Kaspers kage.
TAK FOR DENNE SÆSON OG GOD SOMMER TIL ALLE.

lørdag den 23. juni 2007

Fidusen efter kampen mod Lyngby 23. juni 2007

Fidusen gik til Mads for det imponerende arbejde han ydede som bagerste mand
og AC fik Nørhalne Pokalen for de mange flotte redninger i målet.

Træningstider

Træning i sommerhalvåret:
Tirsdag og Torsdag
kl. 16.00 - 17.30
Bane 2
Træning i vinterhalvåret:
(afventer info)
Kunststofbanen
NB! Husk at melde afbud til træning, hvis du ikke kan komme

tirsdag den 19. juni 2007

Fidusen efter kampen mod Karlslunde 16. juni 2007

En træt Jeppe med fidusen efter en godt stykke arbejde på den regnvåde bane
og Majs fik Nørhalne pokalen for en rigtig flot indsats.

(billederne er desværre uklare, da linsen hurtigt blev dugget til i omklædningsrummet efter kampen!!)

Top mod bund i Karlslunde, lørdag d. 16/6 kl. 14

Det var igen blevet tid til at spille kamp, hvor det denne weekend var rækkens nummer to der stod på menuen. Derfor var alle også klar over, at de skulle blive en svær dag for drengene.
Samtidig var vejret noget af kontrast til sidste uges flotte solskind. Denne weekend var der nogen der havde bestemt, at vi skulle gøres mest mulig våde, da det stod ned med vand hele dagen.
Dette bar banen dog ikke præg af, da denne var flot og klar til fodbold. Det stod dog hurtigt klart, at vi ville få problemer i denne kamp, da Karlslunde lagde ud i et højt tempo, som satte os under pres lyn hurtigt. Karlslunde spillede kvikt med hurtige små pasninger. Vi havde nok problemer med at få skubbet spillet længere frem på banen selvom vi forsøgte at spille også længere frem, så gik det simpelthen ikke hurtigt nok, da vi blev presset til at lave fejl. Eller Karlslunde fik snuppet bolden for næsen af os.
Det var derfor heller ikke ufortjent at Karlslunde bragte sig foran godt ti minutter inde i halvlegen på et flot langskudsmål. Dette var ikke sidste gang Karlslunde prøvede fra distancen, de havde yderligere to skud på overliggeren.
Vi forsøgte stadig at spille os frem på banen, og dette lykkedes ind i mellem. Det var dog uden at blive rigtig farlige, da vi sjældent fik afsluttet vores angreb. Jeppe var på dette tidspunkt med til at sætte fart i spillet med nogle gode ryk frem ad.
Vi kunne dog ikke holde stand til pausen og måtte indkasere endnu et mål før pausen. Dermed var pausestillingen 2-0.
Anden halvleg var lidt bedre fra vores vedkommende, da vi kom lidt længere frem på banen. Samtidig afviste forsvaret Karlslunde godt, hvor specielt Majs kom ind og gjorde det godt, men AC var også medvirkende til, at vi kunne holde dem væk fra scoringer i anden halvleg. Det var dog også lidt held med, men det skal man også bruge nogen gange.
Fremme på banen fik vi lidt mere spil og det lykkedes os også at komme til et par afslutninger, hvor Daniel A. havde klart den største midt i halvlegen, men Karlslundes målmand redede flot afslutningen.
Vi kunne dog ikke gøre mere ved resultatet, og vi måtte se os besejret med 2-0, men dette var dog også fuldt fortjent.

Holdopstilling: AC - Kasper, Mads H, Lucas, Henrik(c) - Andre, Jeppe, Michael, Siyar - Daniel A, Frederik A
Udskiftere: Mathias M, Hamza, Majs
Fidus: Jeppe
Nørhalne Pokal: Majs (for flot indsats)

tirsdag den 12. juni 2007

Flot kamp endte uafgjort, lørdag d. 9/6 kl.10

Alt var som det skulle være denne lørdag formiddag. Solen stod højt på himmelen, og banen var noget nær perfekt til fodbold. Derfor galt det også om at komme ud og spille en god gang fodbold på denne flotte dag. Bagsværd var modstanderen vi skulle prøve kræfter med denne lørdag.
Drengene startede flot ud med rigtigt flot fodboldspil, hvor der var stor omtanke i spillet frem af banen. Dette resulterede i nogle flotte kombinationer, som fik flyttet spillet langt frem på banen. Vi kom også frem til nogle chancer, men uden at blive helt farlige, og som det er sket så tit, så var det selvfølgelig Bagsværd, der på en kontra fik scoret stik imod spillet og chancerne.
Så var det op på hesten igen og frem over banen, for dette var tydeligt vis ikke, hvad drengene havde af forventninger til kampen. Dermed rejste de sig flot og fortsatte det flotte angrebsspil, som også betød, at vi fik udlignet mit i halvlegen på et mål af Ali.
Det var dog ikke slut med scoringer i denne første halvleg. Det var desværre Bagsværd der igen kom foran på et kiks i vores ende, så vi måtte desværre gå til pause bagud 1-2.
2. Halvleg formede sig lige som den første, hvor vi var spilstyrene. Dog kunne man efterhånden, som halvlegen skred fremad se træthedstegn, som højst sandsynligt var varmen skyld.
Vi forsøgt dog stadig at spille os frem af banen langs jorden, hvilket også lykkedes rigtig godt. Der skulle dog en fejl i Bagsværds forsvar til, for at vi fortjent fik udlignet.
Resten af kampen foregik lidt i begge ender, hvor Anders lavede en fantomredning kort før tid på et ellers rigtig godt velplaceret skud.
Der var også chancer i den anden ende, men da de 60 minutter var gået stod der 2-2, hvilket måske ikke stod helt mål med styrkeforholdet mellem de to hold, da vi burde have vundet kampen. Vi fik til gengæld spillet en rigtig fornuftig kamp, hvor vi spillede noget af det bedste fodbold set fra Værløse i foråret.
Der var mange gode præstationer på banen, men en overskyggede dem alle, og det var Kasper, som spillede rigtig godt. Derfor fik han fortjent fidusen.

Holdopstilling: Anders - Mads D, Majs, Yasin(96), Kasper - Kubilay, Klima, Martin(96), Siyar(96) - Frederik A., Ali
Udskifter: Esben(96)
Mål: Ali 2
Fidus: Kasper

Sommerafslutning 26. juni kl. 17.00

Kære børn og forældre fra årgang 95.
For at runde forårs sæsonen af på en hyggelig måde holder vi en lille afslutningsfest.
Tirsdag d 26. juni kl. 17.00 i klubhuset på Værløse Stadion
Drengene træner som sædvanligt fra kl. 16.00 men stopper kl. 17.00
Kl. 17.00-17.30 vil der være en lille kamp, børn mod forældre.
Herefter går vi op i klubhuset og spiser aftensmad. Alle medbringer mad til eget forbrug. Der vil være mulighed for at grille den medbragte bøf eller pølse.
Øl og vand kan købes i cafeen.

mandag den 11. juni 2007

Stemningsbilleder fra Elitestævnet d. 10. juni 2007










(foto af Steen Horstmann)


Super søndag til Elite Cup

Det var en dejlig og varm søndag, da Værløse igår havde besøg af landets og Skånes bedste fodboldhold fra årgang 96. Der blev spillet 7-mands turnering hele dagen, hvor vi havde sneget os med ind i turneringen som det eneste hold af årgang 95, men det gjorde nu ikke det store, for dagen var lige så meget et socialt arrangement som det var fodboldkampe. Der blev spillet uden opgørelse af resultater, og målet var at landets bedste 7-mands hold skulle matches overfor hinanden. Der var deltagelse af 18 hold - heraf to Værløse hold, årgang 95 og årgang 96. Vores pulje var BK Skjold, Ledøje/Smørum, Hørsholm/Usserød, HIK og KB. Deltagende spillere var: AC, Kagemand, Daniel B, Daniel A, Klima, Henrik, Michael, Hamza, Jeppe og Andre. Men flere af holdets andre spillere havde også taget plads på sidelinien sammen med trænere og forældre, og specielt Kubilay var flere gange klar til at skifte sig selv ind.
Vi startede skidt med et nederlag 2-3 til HIK. De var bedst det meste af kampen, men de sidste fem minutter vågnede drengene op og reducerede fra 0-3 til 2-3, og havde da også en kæmpe chance tilsidst. Dernæst mødte vi Ledøje/Smørum, som vi vandt sikkert over. Vist nok 5-1. Drengene havde humør på igen, og vi fik prøvet en masse finter og detaljer vi normalt ikke får tid til i turneringen. Så mødte vi BK Skjold, som vi tabte 1-2 til. Det var fint nok, for de små drenge indefra København havde mere energi end vi havde. Fjerde kamp mod Hørsholm/Usserød var lidt mærkelig. Vi havde bolden hele kampen, spillede os frem til 8-10 kæmpe chancer men scorede kun 2 mål. I de sidste minutter løb de op og scorede to mål, så kampen endte uafgjort. Den sidste kamp sluttede vi godt af med en 1-0 sejr over KB (i de velkendte FCK trøjer). KB havde ellers spillet godt i løbet af dagen, men kampen var noget særligt for nogle af drengene (måske fordi de selv er FCK fans?), og vi spillet en rigtig god kamp og vandt fint på et rigtigt energi mål af Jeppe, der satte to forsvarer af og bankede bolden ind bag deres målmand. Sejren blev fejret med en stor kaffekage, som Klima's mor havde bagt. DEN VAR GO!
Drengene gik i bad, mens pattegrisen, pølser, salat, øl og sodavand blev gjort klar, og det var en rigtig god afslutning på en dejlig og MEGET varm dag på stadion. Henrik og Rasmus vil godt takke spillere, oversiddende spillere og forældre for en rigtig dejlig dag. Det kan i øvrigt berettes, at undertegnede faldt i søvn med et brag, da jeg kom hjem. Og jeg kan vel næppe have været den eneste med røde fart striber i panden, nakken og på armene?

lørdag den 9. juni 2007

Fidusen efter kampen mod Ledøje/Smørum 9. juni 2007

Henrik fik fidus-Harry og Mads fighter pokalen.

Nederlag til Ledøje/Smørum

I det dejlige lørdagsvejr spillede vi på opvisningsbanen i Smørum mod rækkens vel nok bedste fodboldhold, men på trods af massiv forældrestøtte måtte vi igen forlade kampen med et lidt trist nederlag. Kampen startede godt med et par gode kombinationer, hvor specielt forsvaret fik sat gang i spillet med nogle gode afleveringer og finter. Men allerede efter 10 minutter var hjemmeholdet foran, og sad herefter tungt på første halvleg. Det var derfor heller ikke overraskende, at de kom på 2-0 og 3-0 inden pausen. I første halvleg havde de fire bageste og AC spillet en god omgang fodbold, men spilmulighederne var for få frem ad banen. I pausen talte vi om, at vi skulle styre spillet på midtbanen og skabe nogle flere chancer via kanterne. Anden halvleg var mere lige, og selvom vi snorksov de første 5 minutter kom vi langsomt ind i kampen. Philip var rykket ud i venstre side, hvorfra han flere gange afdriblede sine modstandere og startede nogle gode angreb. En enkelt gang snød han to mand og afleverede Daniel A fri foran mål, men skarpheden manglede. Kort efter, i en fuldstændig identisk situation driblede Philip forbi sin oppasser og afleverede bolden perfekt fri til Daniel, der driblede forbi målmanden og scorede til 3-1. Vi havde nu en god periode, hvor kampen tippede lidt til vores fordel men vi var ikke dygtige nok på den sidste del af banen, og istedet løb de op og scorede et let mål. Vi fortsatte dog, og specielt forsvaret og AC skal have stor ros for denne periode af kampen, hvor de til trods for flere misforståelser og boldtab, fordi de holdt os inde kampen. Vores midtbane forsvandt simpelthen i denne del af kampen. Måske var det varmen. Måske var det manglede tro på egne evner. Stillingen holdt indtil et par minutter før tid, så de kunne score 2 ærgerlige og unødvendige mål tilsidst. Kampen var et meget godt billede af, hvordan forskellene er på top- og bundhold. Fart i spillet og slip bolden hurtigt. De kunne hjemmeholdet. Det kunne vi ikke. Op med humøret. Vi har stadig 2 spændende kampe tilbage - ude mod Karlslunde og hjemme mod Lyngby.
Holdopstilling: AC - Mattias M, Kagemand, Lucas, Henrik - Andre, Michael, Hamza, Daniel B - Daniel A, Jeppe.
Udskiftere: Mattias N, Philip, Andreas.
Fidus-Harry: Henrik.
Teknik-Pokalen: Kagemand.

fredag den 8. juni 2007

Turen til Fårup Sommerland 2007

Der var fælles 'pølsebord'

Henrik og Rasmus prøvede at følge med på grillen

Henrik og Jeppe klar til at indtage parken

Kubilay fyldte sit Slush-ice bærger mere end helt op!

Rasmus forsøgte sig ved skydetæltet
(men forstår ikke helt hvordan man lader geværet!!)

Mads fik brugt masser af kræfter på 'hoppeborgen'

Henrik i problemer på søen.





Vimpel tagere fra Nørhalne 2007

Michael

Lucas

Mads

Anders

Henrik





Bk Skjold’s træningsstævne

Så er holdet til søndag klar
Følgende skal spille: AC, Michael, Jeppe, Hamza, Daniel A, Daniel B, Henrik, Mads H, Andre, Mathias K.
Mødetid kl. 9.00
Første kamp starter kl. 10.00. Sidste kamp slutter kl. 17.00
Som skrevet i går er der mulighed for at blive at spise efter stævnets afvikling, hvis man har lyst til det. Skjold sørger for maden på grillen, som koster et mindre beløb. Der vil være mulighed for at købe øl og vand i kantinen. Hvis I ønsker at deltage i dette, så må I gerne give en tilbagemelding i løbet af dagen, så vi kan give dem et ca. antal for, hvor mange der kommer fra vores hold. Dette tilbud gælder selvfølgelig også, hvis der skulle være nogel nogle tilskuere (spillere/forældre), som havde lyst til at blive og spise med.

onsdag den 6. juni 2007

Unge spillere kopierer deres idolers unoder

Nedenstående er taget fra en artikel i dagens 24-timer:
De unge spillere bliver påvirkede af deres voldelig idoler, mener eksperter
Det er en solrig Store Bededagsaften, da Odense KFUMs ynglingehold tager imod Otterup. Ved stillingen 9-5 udvikler en uskyldig tackling sig til et regulært slagsmål, da en Otterup-spiller kopierer franskmanden Zinedine Zidane fra VM-finalen sidste år og stanger en KFUM-spiller i brystet med hovedet, hvorefter han kvitterer ved at sparke sin modspiller ned. Episoden udvikler sig til et slagsmål mellem op til 20 spillere og tilskuere. Kampen annulleres, og begge klubber får bøder.
Slåskampen i Odense er et eksempel på, at de unge spillere i dag er langt grovere end tidligere. Det oplever fodbolddommerne, som dømmer i landets ungdomsrækker.
»Lige som samfundet generelt er blevet grovere, så er det samme tendens som sker i ungdomsrækkerne. Det er en meget uheldig udvikling, som vi må forsøge at stoppe. Dommer-kollegerne rundt omkring taler meget om, hvor hårdt det er i dag,« forklarer Per Bo Christiansen, der er næstformand i Dansk Fodbolddommer Union og tilføjer:
»Især de unge dommere har det svært. Min egen nevø dømte en enkelt ungdomskamp i Skovbakken ved Århus og blev svinet så meget til, at han aldrig igen vil røre en fodboldbane.«
Kopierer de professionelle
24timer har talt med 10 ungdomstrænere fra klubber i hele landet. De oplever alle, at spillet er blevet grovere, og at de unge spillere kopierer deres idolers unoder.
»På drengeholdene lige under eliteniveau er der en del spillere, der synes, det er sejt at lave bissetricks ligesom stjernerne. Det er noget, vi er blevet meget mere opmærksomme på at få stoppet,« siger drengetræner Mikkel Rasmussen fra Aalborg Chang.
Per Sørensen, lilleputtræner i Kastrup Boldklub, mener ligeledes, at ungdomsfodbolden i dag ligner den professionelle på godt ondt.
»Børnene skubber, provokerer og råber. Du ser ligeså mange albuer og skubberi blandt de unge som på topplan. Det er ikke en positiv udvikling,« siger han.
Lærere og træner har ansvar
Lektor Karsten Froberg fra Institut for Idræt på Syddansk Universitet mener, at det er vigtigt, at voldelige spillere bliver straffet, så deres opførsel ikke smitter af på børn og unge.
»Hvis børnene har nogle fornuftige trænere, der forstår at bruge landsholdsspilleren Christian Poulsen som et eksempel på, hvor galt det kan gå, så kan det ligefrem komme til at virke præventivt,« siger han.
Også børnepsykolog John Halse mener, at trænere og skolelærere står overfor en stor opgave med at forklare de unge, at de ikke må opføre sig som deres idoler.
»Tendensen til at trigge, når man ikke får sin vilje, ligger i høj grad i tiden. Det gælder også for børn. Og når de ser Christian Poulsen, der lader temperamentet løbe af med sig, så kan de få fornemmelsen af, at det er i orden at gøre sådan. Derfor er der brug for en tydelig udmelding fra forældre, trænere og skolelærere om, at den slags er langt over grænsen,« siger børnepsykologen.

mandag den 4. juni 2007

Endnu et nederlag til B. 1973 Herlev

Sidste års store nederlag til tonser-drengene fra Herlev fortsætter i denne sæson. Sidste år havde vi vores hyr med de store drenge fra Herlev, og det vil vi formentligt have et stykke tid fremover. Når det kommer til nærkampe og vindermentalitet er vi dem stadig underlegne. Inden kampen talte vi om, at vi skulle vise at hvad vi ikke havde i fysik, havde vi i teknik. Nøglen til at slå dem er udfordringer mod deres boldsvage og langsomme bageste spillere.
Kampen blev spillet på opvisningsbanen til stor begejstring for spillerne. Der er dog ingen tvivl om hvorfor drengene fra Herlev er tophold i rækken. Højt presspil oppe på modstandernes banehalvdel. 5 store klodser bagved, der høvler bolden langt væk fra farlige situationer, og et par særdeles aggressive angrebsspillere, der sparker på mål ved enhver mulighed. Opskriften var den samme som sidste år, og alligevel kom det som en overraskelse for os. De lagde et tungt pres på os fra start af og pressede os i bund de første 10 minutter. Heldigvis var AC vågen og fik reddet de forsøg de sendte indenfor målrammen. Herefter vågnede vi op og fik lidt kombinationsspil til at flyde og midt i halvlegen blev Daniel (hvis mor havde drømmekage med!) spillet fri udenom deres to langsomme midtforsvarer og løb let forbi dem og scorede sikkert. Herlev tonsede videre men til deres ros skal også siges, at de er blevet meget bedre til at spille fodbold i den sidste ende af banen, i forhold til sidste år. Desværre fik vi ikke udfordret deres 2 midterforsvarer og den bageste midtbane spiller nok, og de kostede et mål til 1-1. Jeppe havde igen fået genvalg i angrebet efter den flotte kamp mod Farum, og han snørede efter behag to af deres store spillere og var da også lige ved at score på en enkelt stor chance inden halvleg. Herlev satte igen fart i presspillet i anden halvleg og kom igen foran med 4-1 inden vi fik udlignet til 2-4 og 3-4 da der kun manglede et par minutter. Specielt i anden halvleg så det meget fornuftigt ud centralt på midtbanen, hvor Hamza, Michael og Jeppe fik lavede nogle smarte kombinationer og finter. Netop som vi håbede, at vi kunne hente en uafgjort scorede Herlev 2 mål til allersidst. Ærgerligt, at vi ikke udnyttede vores momentum og fik uafgjort nu da chancerne var der, men deres sejr kunne man ikke indvende noget imod.
Fidusen gik til AC, som spillede en stor kamp med flere gode redninger og igangsætninger.

Startopstilling: AC – Kasper, Kagemand, Andreas, Henrik – Andre, Christian ©, Michael, Bredmose – Daniel, Jeppe.
Udskiftere: Ali, Hamza, Philip.
Mål: Daniel 2, Jeppe.

Spændende lokalopgør mod Hareskov IF, lørdag den 2/6 kl. 10

Der er næsten altid tale om spændende og jævnbyrdige kampe når Værløse og Hareskov mødes. De seneste par gange var det Hareskoven, der havde trukket det længste strå, så Værløse havde revance til gode. I 1. halvleg var Værløse det dominerende hold, og tilspillede sig mange chancer uden at kunne score. I stedet forærede VB et mål væk, efter en misforståelse mellem forsvaret og målmanden, så Hareskov førte 1 – 0 ved halvleg. Kampens detalje stod Anders for, da han kort før tid i 1. halvleg gjorde skaden fra tidligere god igen, med en helt fantastisk redning. På et skud tæt ind under mål kaster han sig og når en bold helt ude ved stolpen, så den går til hjørne. Starten af 2. halvleg ligner første halvleg. Værløse dominerer, men Hareskov får endnu et mål på en opdækningsfejl i VB forsvaret. Frederik A har med sin hurtighed været en konstant trussel mod et godt og sikkert spilende Hareskov forsvar og midt i 2. halvleg får han held med en af sine afslutninger og reducerer til 2 – 1. Desværre slår Hareskov igen kontra og får endnu et lidt billigt mål til 3 – 1. Nu hænger VB for alvor med hovederne, trods overvægt i spil og chancer er de med godt 10 minutter igen bagud med 2 mål. Alex er meget energisk på midtbanen og efter at Frederik har ramt overliggeren efter endnu et godt ryk og en god afslutning, omsætter Alex riposten til en reducering til 3 – 2. Herefter er VB som forvandlet – Mathias Klima, der i mellemtiden er blevet sat op i angrebet, udligner til 3 – 2. Han sender bolden i mål, efter at en ellers flot spillende Hareskov målmand ikke kan holde et hårdt frispark fra Frederik B. Mathias K er ikke færdig og knapt er bolden givet op før VB får fat i den og Mathias scorer til 3 -4 efter et flot sololøb. Hareskoven er nu helt rystet, og efter endnu et farligt hjørnespark fra Mathias N, får Alex bolden skubbet i mål til 3 – 5, og Værløse vinder fortjent. Det er ikke den bedste kamp som VB 2 har spillet - men holdet viser flot moral, når det kan vinde en kamp, efter ufortjent at have været bagud med 2 mål, ti minutter før tid. Fidus Harry gik til Klima, der spillede rigtig flot og blev ved med at kæmpe, selv om han tog imod mange knups fra det kontant spillende Hareskov forsvar. Mads Majs gjorde det godt som bagerste mand og Alex var meget energisk på midtbanen. Mathias N og Siyar viste flot teknik og godt overblik, mens Frederik B fik Hareskov spillere til at hoppe på utallige varianter af skudfinten. Hele VB holdet skal roses for at vise god moral og aldrig give op – og en kamp der blev afviklet i den bedste fair play ånd både indenfor og udenfor banen.

Holdet: Anders, Mads Majs, Alex (96), Siyar (96), Yasin (96), Frederik A, Frederik B, Kubilay, Mathias K, Mathias N, Niels, Espen (96)

Mål: Mathias K (2), Alex (2), Frederik A.

Fidus Harry: Mathias

søndag den 3. juni 2007

Fidusen efter kampen mod Herlev d. 2. juni 2007

AC fik fortjent fidusen efter mange flotte redninger.

Andre fik 'Nørhalne pokalen' med hjem for at have den rette indstilling i kampen.