tirsdag den 23. oktober 2007

Hjemmesiden

Så er vi omsider "linket" op til WWW.VBOLD.DK.

Trænersituationen

Iflg. vores ungdomsleder Claus Christoffersen vil vi i løbet af ca. 10 dage få en udmeldning om den nye trænerstab for Årgang 95.

mandag den 15. oktober 2007

Efterårs afslutning 2007

Der var vådt og glat

og mange 'ben' på den lille bane.



Dejligt at så mange kunne komme



og nyde den fælles buffet og kage



Lucas - Årets hår



Henrik - årets snakker



Årets suveræne kagebager



Mads - Kampens detalje



Store Harry til Mads Majs

fredag den 12. oktober 2007

Sejr i afskedskampen

Det måtte jo komme. Det måtte jo blive sådan. Det kunne ikke være anderledes. Det stod skrevet i sol, måne og stjerne. Sejr til forældre/søskende og trænere i årets sidste kamp var givet på forhånd. Vi spiller indtil forældrene er foran.

Forældrenes taktik var klart overlegen. Vi sneg langsomt flere og flere spillere på banen, så de ikke opdagede at vi kom i overtal. Ok indrømmet, nogen af os er svære at gemme men alligevel. Vi var på forhånd hårdt ramt af afbud - specielt savnet af sidste års topspiller Yankee-baren var stort. Heldigvis havde vi lånt Mattias's far Lars Klima - eller var dette i virkeligheden Preben Elkjær? Samme målfarlighed. Samme hårfrisure. Samme fodboldstøvler. Samme træningsdragt. Det må have været Måltyven fra Mexico. Kampen startede frisk med flere gode angreb i begge ender. Det var tydeligt at drengene gerne ville vise deres forældre et par finter eller to. Men her må skribenten (som i øvrigt er helt objektiv) kommentere at det ikke lykkedes. Derimod viste Daniel A's far skudstyrke (ved første boldberøring), Michael's mor driblefærdigheder og Budden's far Schmeichel tendenser. På et tidspunkt var spillerne ved at indhente forældrene, men så tog Christian's lillebror Andreas fat. Via oplæg fra - ja sin egen bror! - scorede Andreas sikkert. Pinlighederne ville ingen ende tag da Andreas minutet senere vandt en hovedstødsduel. Så måtte Christian oppe sig med et mål, som han så på retfærdigvis også gjorde. Kampen sluttede lige på slaget præcis som forældrene igen var foran. Det var helt fortjent.

Bagefter havde vi en hyggelig komsammen i klubhuset med aftensmad og kage. Flere forældre kom i kridthuset med særdeles lækkert hjemmebag, hvor den absolutte konkurrence måtte blive mellem drømmekagen og en gnasket chokoladekage. Det var en win-win situation. Efterfølgende havde vi nogle priser, der skulle uddeles.

Kampens detalje: Kagemand (som for første gang i to år blev mindstemand i tacklingerne)
Årets hår: Lucas (er det et pindsvin han bruger som hat?)
Årets afbud: Hamza (et myggestik)
Årets snakker: Henrik (en pose Hold Kæft bolsjer rækkede kun i 9 minutter)

Derudover uddelte vi store Harry til Mads Majs, fordi han har vist stort humør, god arbejdsiver og udviklet sig fantastisk i løbet af dette år. En god kammerat for alle på begge hold.
Kristina fik også kage, vin og biografbilletter, fordi hun har bistået hold 1 som en fantastisk holdleder, medhjælper og humørspreder til samtlige kampe. En stor tak.

Vi håber vi ses til afslutningsfesten fredag d. 2. november kl. 18.00 på syvstjerneskolen til middag og præmieoverrækkelse. Tak for en god aften.

søndag den 7. oktober 2007

Svær kamp mod Farum

Årets sidste kamp for hold 1 sluttede hjemme mod Farum. De forrige to sæsoner har vi haft vores hyr med Farum, og weekendens kamp var ingen undtagelse. Vi har faktisk mødt dem fire gange i de seneste to år, og selvom vi i de foregående kampe var været teknisk bedre, mødte vi i lørdags et hold, der var væsentligt forbedret på det punkt. Vi havde i forhold til de forrige opgør prøvet at placere Christian dybt i forsvaret, så vi kunne dæmme op for deres lange afleveringer til deres hurtige angriber. Ellers var aftalen, at selvom vi måske skulle møde et fysisk stærkere hold, så skulle vi ud og vise, at vi skulle arbejde hårdt igennem kampen, og det er acceptabelt at begå fejl på bekostning af at lære finter, vendinger og driblinger.

Kampen startede frisk med en chance i hver anden, men det var udeholdet der kom foran ret hurtigt. Kort efter blev Ali spillet fri i venstreside, hvor han på kanten af feltet snørede en forsvarer og knaldede bolden op under overliggeren. Lækker detalje, flot skud. I de andre efterårskampe har vi sat tryk på modstanderen og presset spillet op hos dem, men kampen var faktisk mere lige end vi havde troet. Michael og Hamza begyndte at få afdriblet deres modstandere, mens Ali hele tiden varierede sit spil. Christian holdt stor dybde, så deres lange afleveringer gav ingen nytte. Midt i halvlegen fik vi spillet dem tynd i højreside, hvor indlægget fra Kubilay ramte Ali, helt ovre bagest i modsatte ende af feltet, som helflugtede bolden første gang i nettet. Flot angreb og et super mål. Dejligt at se en dreng ramme bolden rent ligesom øvet til træning. Nu fik vi momentum. Daniel A måtte ned at ligge et par gange mens Ali narrede forsvaret efter fornøjelse. Desværre fik vi ingenting ud af det. Sidst i halvlegen strittede en Farum-spiller for meget med sin arm, og vi fik straffe, som Ali sikkert omsatte til scoring.

Halvlegen kom for en gang skyld ubelejligt. Godt nok var vi trætte, men vi havde momentum. I halvlegen fik vi talt om, at vi selv kunne afgøre kampen, hvis vi kunne holde noget mere fast i bolden. Det lykkedes meget godt de første fem minutter, men da Farum efter ti minutter havde indhentet vores 3-1 føring til uafgjort, slap vores kræfter op. Herefter overlod vi alt initiativet til udeholdet, der hurtigt kvitterede ved to yderligere scoringer. Vi var for trætte, og kunne ikke matche nogle af Farums store drenge. I slutminutterne fik vi fornyet energi, hvor først Klima i højresiden kom fri igennem, og efterfølgende Jeppe i venstresiden ad to omgange men begge forsøg blev reddet af deres målmand. Alt i alt, et ok udfald af kampen, selvom det var dejligt at se at vi forsøger og kan mere end de andre så længe energien og kræfterne er der.

Holdopstilling: AC – André, Christian, Kagemand, Henrik – Kubilay, Michael, Hamza, Daniel B – Daniel A, Ali
Indskiftere: Jeppe, Andreas, Klima
Mål: Ali 3

Kampens spiller: AC (flere gode indgreb og igangsætninger)
Kampens teknik: Ali (hattrick og stor afveksling i spillet)

Tirsdag træner vi normalt. Torsdag slutter vi kl. 17.00, hvor der er forældre-kamp på bane 2. Herefter spiser vi sammen i klubben. Lørdag spiller hold 2 deres sidste turneringskamp.

lørdag den 6. oktober 2007

Fidus uddeling efter kampen mod Farum 06-10-2007

Ali scorer sikkert på straffespark

Stor forældreopbakning til kampen.

Kampen tales igennem

Et par gode råd med på vejen fra dommeren

Holdbillede med trænere og forældre

Ali og AC

mandag den 1. oktober 2007

Fidusen efter sejren over Birkerød 29-09-2007

Rasmus og Henrik uddeler ris og ros.
Henrik og Ali