tirsdag den 27. maj 2008

Træning i uge 22

Uge 22:

Tirsdag:
Fri
Onsdag:
Fri
Torsdag:
Fri
Fredag:
Træning kl. 17 til ca. 18.30
Lørdag:
kamp på hjemmebane mod Skibby kl. 10.00 (udtagelse fredag efter træning)

lørdag den 24. maj 2008

Uddeling af tipsbladet

Tusind tak for hjælpen af spillere og forældre.
Dejligt at så mange kunne finde vejen forbi Farum Park og give en hånd med,
så der kunne komme lidt flere penge i holdkassen.

Tak til Anette (Christians mor) for 'Uddeler-muffins'

tirsdag den 20. maj 2008

Kamp mod Ølstykke d. 19. maj

Vi spillede godt i første halvleg, hvor vi sad helt rigtigt på Ølstykke spillerne, og det føltes endda lidt, som om at vores drenge ikke engang gav sig 100 % på det tidspunkt. Så det var egentligt rart at se, at vi kunne presse dem så meget. Det ændrede dog ikke på, at vi desværre var bagud ved pausen efter et flot angreb fra Ølstykkes side. Og fordelt på chancer var det nok også fair nok.

2 halvleg var ikke ret gammel, da vi desværre får et gult kort og må spille med en mand i undertal i 10 min. Dette betød, at vi ikke kunne følge med Ølstykke, og der fik de lagt rigtig godt fra land og får scoret 3 mål i de 10 min. Og så ender 2 halvleg desværre også skidt for os, og vi taber 6-0.
Men en mærkelig kamp for vi kunne sagtens spille med mod et hold som Ølstykke, som eller er tophold i vores række.

Men som skrevet før, så har vi stadigvæk masser at arbejde med!

tirsdag den 13. maj 2008

Strausberg Cup Pinsen 2008

Hjemme igen efter en super tur med drengene. Som Daniel skrev i sin mail til jer, er det nogle skønne drenge at have med, som respekterer de regler, der sættes op.

Turen derned forløb rigtig godt, der blev snakket og sunget og diskuteret i bussen, som vi delte med 94'erne. Ved ankomsten, blev drengene delt på værelserne og efter aftensmødet, gik vi alle til køjs. Der var faktisk ro en halv times tid derefter...

Lørdag morgen skulle vi ekstremt tidligt op for at nå åbningsceremonien i Centerarenaen, så drengene fik hevet puderne væk under dem og sendt under den kolde bruser kl. 6.20. Morgenmaden var god, og alle stod klar og ventede på bussen kl. 7.45, da Daniel blev ringet op af Claus. Pga. hviletidsbestemmelserne kunne chaufførerne ikke starte så tidligt om morgenen, så vi kunne ikke nå indmarchen, men skulle direkte ud til vores kampområde, når bussen kom kl. 9!!!! (Claus skylder vist stadig en omgang!!)

Gartenstadt Boldklub, hvor vi spillede alle vores kampe, med undtagelse af finalen, var nok det bedste og hyggeligste sted i turneringen. 2 baner med telte og forplejning imellem. Lørdag spillede vi 3 kampe. Det blev til 1-1 mod TSV Bemerode og 3-2 over det lokale Gartenstadt inden frokost. Mens de andre hold spiste pølser og pommefrites, is og slik, holdt vi os til frugt og sandwiches, vi selv smurte af vare indkøbt i Netto af Andrés forældre, som kiggede forbi, og energidrik vi selv havde medbragt. Der var forbavsende lidt surmuleri fra drengenes side over menuen. Om eftermiddagen vandt vi 3-0 over MTV Gross-Denke. Så var vi videre til finalerunden søndag. Det blev så fejret med is til alle, da det første mål var nået.
Efter kampene tog vi med de 2 andre Værløse U13 hold, som iøvrigt også fortjent gik videre til finalerunden, tilbage til Centerarenaen, hvor der var opstillet et kæmpe spise telt. Der fik drengene frie tøjler til at spille GRIS, slappe af, slås med Daniel m.m., indtil bussen kørte os tilbage til vores vandrehjem kl. 20.

Søndag kunne drengene sove en anelse længere, morgenmaden var dog knap så god, og der var lidt mere stille omkring spillerne. Måske var det fordi, finalerunden i vores gruppe bestod udelukkende af Værløse hold....Det sætter jo unægtelig et pres på holdet, når de skal møde årgang 96's 1. hold og et blandet årgang 95/96, for forventningen til sejr ligger jo i luften...
Heldigvis spillede de med hovedet og vandt fortjent både 3-0 og 7-1 over henholdsvis årg. 96 og årg. 95/96. Så var næste mål nået.

Desværre skulle finalen spilles ved Centerarenaen, så vi skulle igen ind i bussen og køre et stykke og ydermere vente på at komme til at spille, da de var forsinkede, der var tvivl om hvem, der skulle spille hvor og hvornår, og dommerne var heller ikke tilstede.
Kampen tabte drengene desværre 3-1, og skuffelsen var da heller ikke til at tage fejl af....MEN de fleste fandt da hurtigt deres punge og isbaren, så nederlaget kunne skylles ned. Vi nåede også at se de sidste finaler, som var kraftigt besat af Værløse hold.
Mens vi ventede på afslutningsceremonien fandt drengene igen kræfter til at spille GRIS eller fodbold med de andre Værløse drenge eller slås i sandkassen eller igen med Daniel!

Der var indmarch, præmieoverrækkelse og fælles Værløse gruppefoto med alle hold, som kommer på http://www.vbold.dk/ på et tidspunkt snart. Pokalen kommer til at stå oppe i klubben.
Igen pga. chaufførernes hviletidsbestemmelser kunne vi ikke komme til afslutningsfesten eller træner/leder afslutningen, så vi besluttede at køre hele bussen forbi MacDonalds på vej tilbage til vandrehjemmet i stedet for at besøge 'madteltet',....det var noget af en oplevelse af få lov at bestille 32 Grosse Big Mac menuer og iagtage deres ansigter ved kassen og i køkkenet bagved. Ros skal de dog ha' - de var super hurtige til at lave dem.

Der var dømt sjov og ballade da vi kom tilbage til vandrehjemmet. Mens vi trænere/ledere sad på Daniels værelse og slappede af og forberedte en fodboldquiz, var der fuld gang i drengene....Inden alle sov, var taskerne dog pakkede og klar til afgang mandag morgen.

Turen hjem forløb også godt, der blev indkøbt diverse kæmpe bøtter slik og adskillige rammer sodavand (bestillinger hjemmefra fik vi hurtigt at vide!!) Drengene havde jo også masser af penge tilbage, da de ikke havde haft mange muligheder for at handle dernede, og frokosten indkøbte vi for holdkassens penge. Der var stor ros fra buschaufføren Svend til alle 95 og 94'ere for god opførsel i bussen hjem.

Det var drengenes første udenlandstur med klubben og det var en ren fornøjelse at være med dem og være tilknyttet holdet. Det var jo også Daniels første tur med et ungdomshold, men det håndterede han SUPER flot.

Vi havde ingen sygdomme, ingen skoldede børn (måske lige Daniel, men det er ikke min skyld) og ingen skader med hjem. Derimod har Vest måske nu lært, hvordan man lægger sengetøj på og måske har Horstmann fundet ud af at piger faktisk også kan spille fodbold og alle har forhåbentlig en masse andre sjove oplevelser og fodbolderfaringer med hjem til at dele ud af.

Tak for denne gang drenge. Hilsen Kristina

torsdag den 8. maj 2008

Uddeling af Langelandsfestival flyers i Farum

Michael og Christian
Henrik og Jeppe

Endnu engang tak for en god indsats og tak til Bredmoses mor og
Christians og Henriks fædre for hjælp med kørslen og opsyn af drengene.

onsdag den 7. maj 2008

Kamp mod BK Avarta d. 6/5

Første halvleg var vi overhoved ikke klar og Avarta fik 3 bolde i nettet men i anden halvleg vågnede vi lidt op og Frederik scorede overraskende til 3-1 og så blev det til 3-2 og nummer 11 fra Avarta fik et forsinket gult kort! men kampen endte desværre 4-2 til Avarta
(Michael)

Kampen igår var rigtig vigtig for os, efter som vi havde tabt de to første kampe i turneringen, så alle lovede at give den gas hele kampen.
Den aftale holdt desværre ikke, da drengene slet ikke var mentalt til stede de første 35 min. Hvilket var meget skuffende for Jan og jeg.

Efter pausen kommer de dog ud med en rigtig fin indsats og får presset Avarta godt og er også meget tæt på at fuldende comebacket, men desværre var det kun lige ved og næsten.

Fredag tager vi til Berlin og tanker selvtilliden op ved at slå en masse tyskere!
(Træner Daniel)


tirsdag den 6. maj 2008

Kampprogram ved Strausberg Cup i Pinsen

Nedenfor er et link til kampprogrammerne:

Værløse.1= ren årg.95
Værløse.2= Ren.årg.96.
Værløse.3= Bla.årg.95/96

http://www.strausbergcup.com/upload/File/spielplan/U13-1st.xls

Desuden er der udsigt til en masse dejlig solskinsvejr hele Pinsen, så husk solcremen :-)

søndag den 4. maj 2008

Uddeling af Langelandsfestival flyers

Tusind tak for den store indsats fra jer alle her i KristiHimmelfarts ferien.
Det var dejligt, at alle kunne bidrage, og at der ikke var nogen problemer mht. forældrekørsel.
Dejligt dejligt - her er lidt stemningsbilleder fra en våd 1. maj i Fælledparken og nogle dage i Hundige storcenter.
Drengene fik stor ros fra LangelandsFestival kontoret og de vil meget gerne benytte dem en anden gang :-)


Frederik, MD, Daniel og AC

Andreas, Majs, Jeppe og Christian får sig lidt at spise!
MD, Daniel og AC er klædt godt på.
Lukas og Klima i Hundige
Michael og André i Hundige søndag.

Træning i uge 19 og uge 20

Uge 19:

Tirsdag:
Kamp mod BK Avarta på hjemmebane 18.30 - mødetid ved omklædningsrummet 17.15

Onsdag:
Kl. 17. til ca. 18.30
Igen teknisk træning for dem der har lyst, dog skal man melde sig til på mail, senest onsdag formiddag! Træningen vil foregå på kunstgræs. ( dog maks. 6 spiller, så efter først til mølle)

Torsdag:
Træning 16.15 - ca. 18.00 ( Husk FCN-FCK kampen 20.30)

Fredag:
Afgang til Strausberg Cup

Uge 20:

Mandag:
Hjemkomst fra Strausberg Cup

Tirsdag:
Træning 16.15 - ca. 18.00

Onsdag:
Kl. 17. til ca. 18.30
Igen teknisk træning for dem der har lyst, dog skal man melde sig til på mail, senest onsdag formiddag! Træningen vil foregå på kunstgræs. ( dog maks. 6 spiller, så efter først til mølle)

Torsdag:
Træning 16.15 - ca. 18.00

Fredag:
Træning 17.00 - ca. 18.30

Søndag:
Evt. kamp på udebane mod Ølstykke kl.11.30 - nærmere info følger.