søndag den 26. april 2009

VB - Birkerød "Skjold" (3-0)

Kampen i dag var en hård kamp, eftersom vi igen måtte indstille os på, at vores ting, som vi gerne vil og kan, ikke rigtig lykkedes, dog var der en fin indstilling og de var sådan set også klar fra start af alle mand, så det var fint. Dog er vi heldige at gå til pausen med 0-0 efter Birkerød nok burde have scoret på en del store chancer, som tilfalder dem efter noget sløset og ukontrolleret opdækning fra vores side.
Efter pausen, får vi bedre fat i kampen, uden at det er prangende, men der er ikke nogle perioder, hvor vi ligesom overlader det hele til dem, som der var i første halvleg.
Muhammed får scoret på et hjørnespark efter at være kommet ind i pausen, og Jeppe laver et rigtig godt mål efter han som forreste mand søger ned i banen og vender rundt og sparker den op i det korte hjørne, langt ude fra. Et rigtig flot mål, og også en flot indskiftning fra hans side. Og for lige at fuldende vores tre indskifterer, så kommer Frederik Andersen ind og leverer et godt stykke arbejde på højre kanten også, og presser især godt uden bold, og han scorer målet til 3 – 0 efter en god aflevering til ham, som han beskytter på fornem vis og sparker flot ind på bagerste stolpe.

Så flot hold moral af drengene, og en god start på den opgave, som ligger foran os efter kæmpe skuffelsen i Stenløse midt på ugen.








onsdag den 22. april 2009

Stenløse-VB d. 22. april.2009 (4-2)

Forårets anden kamp var ventet med spænding og masser af forberedelse, nu skulle holdet vise at de kunne og ville slå Stenløse - også på deres hjemmebane. Taktikken var fastsat med planen om at VB skulle afvente at Stenløse var nødt til at skabe spillet, og ikke blot sende lange bolde frem mod deres angriber. Desværre fik VB en dårlig start på begge halvlege med scoringer fra Stenløse. Generelt havde holdet svært ved at omstille sig til den nye taktik, og det var tydeligt at flere spillere ikke var mentalt velforberedt på dagens kamp, hvilket viste sig i spillet på banen.

Efter at være kommet bagud med 3 mål, samt 10minutter i undertal, blev der satset fra dagens gæste-træner Kasper, og VB spillede resten af kampen med 3 forsvarer samt 3 angribere. Omstillingen for forvaret var svært og det kostede hurtigt endnu et mål til Stenløse. Til sidst lykkedes det dog holdet at få overtag i spillet og de fik spillet sig til flere chancer, der resulterede i 2 scoringer fra VB. Trods en ikke alt for god indsats kunne VB tage hjem med et nederlag på kun 4-2!

søndag den 19. april 2009

VB-Skibby 18. april 09 (10-0)



En sejr på 10-0 af et velspillende Værløse hold, så kan man ikke ønske sig en bedre opstart på
forårsturneringen 2009 :-)
































tirsdag den 14. april 2009

Turen til Tyskland/Holland



Tak for en super tur :-)

mandag den 6. april 2009

Afslutning på vinterturneringen 2009


Drengene vandt deres pulje med maksimum point og en flot målscorer på 40-7.


































Det måtte jo lige fejres - tak for champagnen Allan :-)

søndag den 5. april 2009

VB-Allerød d. 4/4-09 (10-0)




Vi spillede sidste kamp i vores vinter turnering i går, og det endte med en sejr på 10-0 over Allerød.

Vi har spillet en flot turnering, med mange rigtig gode ting samt mange gode ting at tage med videre til foråret synes jeg. Og en rigtig vigtig ting er, at vi mod de lidt blødere modstandere har formået at holde nullet, og det har vi ikke været gode til før, så det skal der være stor ros til, samt jeg synes også, at vi har fået vist, der er noget mere konkurrence om de enkelte pladser her når vi nærmer os foråret, end der har været førhen.

Men kampen i går mod Allerød viste også, at når vi så giver nogle af de drenge spilletid, som ikke har fået så meget endnu, så er de gode til at gribe chancen og udfylde den rigtig godt, det fik vi i hvert fald af se i går. En kamp hvor vi havde stort set alt spillet og bestemte hvad der skulle ske, så det var en fornøjelse :-)