søndag den 27. september 2009

Bagsværd - VB 27. september 2009

Søndag ude mod Bagsværd, igen en opstilling som bar præg af at vi gerne ville tvinge alle til at spille lidt mere samt variere deres spilletid og pladser!






Kampen ender 6-6 og er det man må kalde tivoli fodbold nok i bedste forstand. Vi er foran med to mål to gange i løbet af kampen, og smider det væk, så det var der absolut skideballe for efter kampen, selv om oplægget heller ikke til denne kamp lå på det resultatmæssige.







Man behøver jo ikke lige frem give det væk… så rigtig sløjt arbejde på det mentale plan fra vores side. Vi har nu to kampe tilbage i denne turnering hvor vi skal ud og vise os fra den bedre side og derved skrabe lidt point sammen.



Dog vil det overordnede tema stadigvæk være udvikling når vi spiller, da det i mit hoved er røv lige meget om vi bliver nummer 3 eller 8 hvis vi ikke kan vinde puljen og rykke op.

VB - Frederiksværk 26. september 2009

Lørdag spillede vi mod Frederiksværk, og vi tabte 3-7 . Et lidt tungt nederlag på papiret, men vi fik prøvet en masse ting af på holdet.
Og vi havde nogle mål med kampen i spil oplæget og uanset hvad kampens resultat blev, så var jeg meget tilfreds med det for det lykkedes os rigtig godt at få trænet det vi gerne ville.










Så på papiret kan det se dumt ud at være tilfreds, men det var slet ikke resultatet, der var i fokus men de andre emner.

tirsdag den 22. september 2009

Frederikssund - VB d.19. september 09

Lørdag sku vi til Frederikssund og spille Det blev en mærkelig forestilling, hvor Frederikssund nød, at vi ikke stillede mentalt op til kamp, da det jo gav dem nemme betingelser for at få tre point.



Og det må man sige de fik. Resultatet lyver faktisk lidt, da deres sejr burde være noget mere overbevisende end den var på papiret med 3-2.
Endnu engang fik vi vist, at det er noget så nemt og melde sig klar til kamp, men det er noget hårdere at turde tage kampen op!



Tillykke til Frederikssund med de velfortjente tre point.

søndag den 13. september 2009

VB - Stenløse d. 12. september 2009

Vi fik 1-1 på hjemmebane mod Stenløse i lørdags, og det var godt nok med blandet fornøjelse man forlod banen. Virkelig skuffet over ikke at have fået alle tre point med, eftersom Stenløse fik en tidlig udvisning, og laver et mål som man vist uden at fornærme målscoren kan sige var til den heldige side…
Men vores drenge arbejder rigtig godt på mod et Stenløse hold, dom faktisk blot så ud til at blive bedre efter de fik en mand vist ud, men det ser man jo nogle gange, og det snakkede vi da også om i pausen hos os. Målet var at komme ind og arbejde videre med vores ting på banen, og så have tålmodigheden og tro på der nok skulle komme huller til os.
Vi får også reduceret til 1-1 et mål som ikke var kønt, men det var der og det var vigtigt, så vi resten af kampen kunne forsøge at lægge lidt tryk på.
Men vi må konstatere at vi gjorde rigtige mange ting godt, og havde indstilling og vilje hele vejen, dog var vi ikke dygtige nok til at få det til og blive til farlige målchancer og det er udslagsgivende for vi ikke score flere mål. Men det er blot noget vi må arbejde med på træningsbanen.

søndag den 6. september 2009

Birkerød - VB d. 5. september 2009

Rigtig flot første kvarter mod Birkerød, som uanset hvor pænt vi siger det, er en modstander, som vi skal kunne slå…. Vi fik sat nogle hurtige angreb ind, og det gav store chancer, vi fik dog ikke smidt dem i kassen. Og så stoppede vi stille og roligt med at spille, vi gik ned på deres tempo og begyndte med lidt tosse bolde, som bare blev sparket langt. Og det kostede i den anden ende. Men ved pausen fik vi sat lidt mere fart i holdet igen, og vi begyndte stille og tage hul på mål-bylden, og så fik vi lavet fire mål. Det er ikke en kamp, som vil gå over i historien med flot spil fra vores side af, men vi var der og hentede de tre meget vigtige point, vi skulle bruge.













VB - Kalundborg pokalkamp d. 2. september 2009

Vi spillede en rigtig fin kamp mod Kalundborg hvor vi i første halvleg fik spillet bolden godt og hurtigt rundt, så de fik lov at løbe en del efter bolden. Det resulterede i en del gode chancer til os som vi på flot vis satte i kassen. Efter pausen havde vi det lidt svære med vores spil og lidt af disciplinen røg rundt omkring på banen, og derfor fik vi ikke lavet ret mange målchancer efter pausen, men hold heldigvis Kalundborg fra at score. Rigtig godt arbejdet af drengene.