mandag den 4. juni 2007

Spændende lokalopgør mod Hareskov IF, lørdag den 2/6 kl. 10

Der er næsten altid tale om spændende og jævnbyrdige kampe når Værløse og Hareskov mødes. De seneste par gange var det Hareskoven, der havde trukket det længste strå, så Værløse havde revance til gode. I 1. halvleg var Værløse det dominerende hold, og tilspillede sig mange chancer uden at kunne score. I stedet forærede VB et mål væk, efter en misforståelse mellem forsvaret og målmanden, så Hareskov førte 1 – 0 ved halvleg. Kampens detalje stod Anders for, da han kort før tid i 1. halvleg gjorde skaden fra tidligere god igen, med en helt fantastisk redning. På et skud tæt ind under mål kaster han sig og når en bold helt ude ved stolpen, så den går til hjørne. Starten af 2. halvleg ligner første halvleg. Værløse dominerer, men Hareskov får endnu et mål på en opdækningsfejl i VB forsvaret. Frederik A har med sin hurtighed været en konstant trussel mod et godt og sikkert spilende Hareskov forsvar og midt i 2. halvleg får han held med en af sine afslutninger og reducerer til 2 – 1. Desværre slår Hareskov igen kontra og får endnu et lidt billigt mål til 3 – 1. Nu hænger VB for alvor med hovederne, trods overvægt i spil og chancer er de med godt 10 minutter igen bagud med 2 mål. Alex er meget energisk på midtbanen og efter at Frederik har ramt overliggeren efter endnu et godt ryk og en god afslutning, omsætter Alex riposten til en reducering til 3 – 2. Herefter er VB som forvandlet – Mathias Klima, der i mellemtiden er blevet sat op i angrebet, udligner til 3 – 2. Han sender bolden i mål, efter at en ellers flot spillende Hareskov målmand ikke kan holde et hårdt frispark fra Frederik B. Mathias K er ikke færdig og knapt er bolden givet op før VB får fat i den og Mathias scorer til 3 -4 efter et flot sololøb. Hareskoven er nu helt rystet, og efter endnu et farligt hjørnespark fra Mathias N, får Alex bolden skubbet i mål til 3 – 5, og Værløse vinder fortjent. Det er ikke den bedste kamp som VB 2 har spillet - men holdet viser flot moral, når det kan vinde en kamp, efter ufortjent at have været bagud med 2 mål, ti minutter før tid. Fidus Harry gik til Klima, der spillede rigtig flot og blev ved med at kæmpe, selv om han tog imod mange knups fra det kontant spillende Hareskov forsvar. Mads Majs gjorde det godt som bagerste mand og Alex var meget energisk på midtbanen. Mathias N og Siyar viste flot teknik og godt overblik, mens Frederik B fik Hareskov spillere til at hoppe på utallige varianter af skudfinten. Hele VB holdet skal roses for at vise god moral og aldrig give op – og en kamp der blev afviklet i den bedste fair play ånd både indenfor og udenfor banen.

Holdet: Anders, Mads Majs, Alex (96), Siyar (96), Yasin (96), Frederik A, Frederik B, Kubilay, Mathias K, Mathias N, Niels, Espen (96)

Mål: Mathias K (2), Alex (2), Frederik A.

Fidus Harry: Mathias