tirsdag den 12. juni 2007

Flot kamp endte uafgjort, lørdag d. 9/6 kl.10

Alt var som det skulle være denne lørdag formiddag. Solen stod højt på himmelen, og banen var noget nær perfekt til fodbold. Derfor galt det også om at komme ud og spille en god gang fodbold på denne flotte dag. Bagsværd var modstanderen vi skulle prøve kræfter med denne lørdag.
Drengene startede flot ud med rigtigt flot fodboldspil, hvor der var stor omtanke i spillet frem af banen. Dette resulterede i nogle flotte kombinationer, som fik flyttet spillet langt frem på banen. Vi kom også frem til nogle chancer, men uden at blive helt farlige, og som det er sket så tit, så var det selvfølgelig Bagsværd, der på en kontra fik scoret stik imod spillet og chancerne.
Så var det op på hesten igen og frem over banen, for dette var tydeligt vis ikke, hvad drengene havde af forventninger til kampen. Dermed rejste de sig flot og fortsatte det flotte angrebsspil, som også betød, at vi fik udlignet mit i halvlegen på et mål af Ali.
Det var dog ikke slut med scoringer i denne første halvleg. Det var desværre Bagsværd der igen kom foran på et kiks i vores ende, så vi måtte desværre gå til pause bagud 1-2.
2. Halvleg formede sig lige som den første, hvor vi var spilstyrene. Dog kunne man efterhånden, som halvlegen skred fremad se træthedstegn, som højst sandsynligt var varmen skyld.
Vi forsøgt dog stadig at spille os frem af banen langs jorden, hvilket også lykkedes rigtig godt. Der skulle dog en fejl i Bagsværds forsvar til, for at vi fortjent fik udlignet.
Resten af kampen foregik lidt i begge ender, hvor Anders lavede en fantomredning kort før tid på et ellers rigtig godt velplaceret skud.
Der var også chancer i den anden ende, men da de 60 minutter var gået stod der 2-2, hvilket måske ikke stod helt mål med styrkeforholdet mellem de to hold, da vi burde have vundet kampen. Vi fik til gengæld spillet en rigtig fornuftig kamp, hvor vi spillede noget af det bedste fodbold set fra Værløse i foråret.
Der var mange gode præstationer på banen, men en overskyggede dem alle, og det var Kasper, som spillede rigtig godt. Derfor fik han fortjent fidusen.

Holdopstilling: Anders - Mads D, Majs, Yasin(96), Kasper - Kubilay, Klima, Martin(96), Siyar(96) - Frederik A., Ali
Udskifter: Esben(96)
Mål: Ali 2
Fidus: Kasper