tirsdag den 1. maj 2007

Desværre endnu et nederlag til hold 2 mod BSV, lørdag d. 28 april kl. 10.00

Igen var det blevet lørdag og tid til endnu en kamp. Denne gang skulle hold to se om de kunne stille noget op mod Søllerød-Vedbæk, som var kommet til Værløse denne solrige formiddag. Vi skulle se om der kunne blive rettet op på sidste uges kamp.Desværre måtte man se kampen gå i samme retning som ugen før, hvor man hurtigt var kommet bagud i kampens begyndelse. Før man så sig om havde BSV bragt sig foran med 3-0 på tre hurtige mål i starten af kampen. Dette var ikke den bedste start for den nyindkøbte målmand, som både måtte kæmpe for at holde boldene ude og sine shorts oppe.Så skulle man tro at kampen var afgjort, men ligesom i sidste weekend begyndte holdet at røre på sig og de sidste ti minutter af første halvleg spillede vi os frem til en del chancer, som også resulterede i en rigtig flot reducering på langskud til 1-3 af Martin, som i dagens anledning var udlånt fra 96’erne. Det lykkedes dog igen for BSV at score endnu en gang til 4-1. Derefter lykkedes det flot Frederik A. at drible forbi målmanden og score til 2-4 efter at være blevet spillet helt fri med målmanden. Dermed sluttede en målrig første halvleg. Anden halvleg bød på færre mål, men stadig et VB hold, der var med i kampen og som spillede lige op med deres modstander. Det var dog for sent, at holdet kom i gang, hvilket betød, at vi ikke kunne nå at vende kampen til vores fordel. Anden halvleg bød dog på et mål af Bredmose, men det var desværre ikke nok i denne omgang, da BSV også formåede at score to gange, så kampens endelige resultat blev 3-6.Dog må man sige at kampen igen bød på nogle gode præstationer, men desværre også nogle udfald, som gjorde, at vi ikke kunne følge med i hele kampen. Det skal samtidig siges at BSV var et meget stærkt hold, taget i betragtning af at dette er række 4, så et lille skulderklap til drengene på den baggrund, for at man holdt humøret oppe i de svære perioder.Fidusen gik til Frederik A., for at blive ved med at udfordre i en lidt svær position.
Holdopstilling: Andre – Mads D, Esben(96), Lucas, Kasper – Majs, Simon, Budden, Bredmose – Frederik A., Asbjørn(96)
Udskiftere: Niels, Alex(96), Martin(96)Mål: Martin(96) 1, Frederik A. 1, Bredmose 1
Fidus: Frederik A.