tirsdag den 1. maj 2007

Flot kamp af VB95 hold 1 mod Gladsaxe-Hero, lørdag d. 28 april kl. 15.00

Denne weekend gik turen til Gladsaxe, hvor vi skulle se om det kunne blive til årets første sejr til holdet, som havde været så tæt på forinden. Her kiksede det først i kampens allersidste minutter. Det var derfor nogle oplagte drenge, der virkede meget klar til den kamp.Banen vi skulle spille på var meget knoldet og langhåret. Den lignede mest en bane der lagde op til skinnebensspark og skæve afleveringer ud i busken. Sådan noget kan ellers nogle gange forstyrre kursen lidt hos holdet, men ikke denne lørdag.Vi startede kampen flot og fik hurtigt sat os på spillet, hvor specielt midtbanen satte sig tungt på spillet. Samtidig havde forsvaret godt styr på deres angribere, så der var ikke så meget at komme efter i første halvleg for Gladsaxe, og det der slap forbi forsvaret, tog AC sig sikkert af.Vores angrebsspil fungerede flot i første halvleg og bølgede fremad både i højre og venstre side specielt Andre var hele tiden synlig i højre side. Det tog dog lidt tid før der kom rigtig hul på bylden for VB, hvilket skete, da Andre sparkede en retur sikkert i mål henover målmand og forsvar, så gik det lige pludselig stærkt, og målene kom hurtigt. Kort tid efter Andre’s scoring dukkede Kubilay op og gjorde det til 2-0. På dette tidspunkt kørte det rigtig godt over hele banen, hvor specielt forsvarsspillerne erobrede rigtig mange bolde og satte dem i gang til nye gode angreb.Inden pausen lykkedes det Daniel A. at smutte igennem deres forsvar og gøre det til både 3-0 og senere 4-0.Så kom pausen og dette vendte billedet lidt, dog uden at sejren på noget tidspunkt kom i fare. Gladsaxe kom lidt længere frem på banen og begyndte at spille lidt med musklerne, hvilket vi lige skulle vende os til, men det betød at anden halvleg var mere rodet end første, hvor det havde været det flotte fodboldspil der var fremtrædende.Efter et kvarters spil lykkedes det for Gladsaxe at reducere til 1-4. Der gik dog ikke lang tid, så begyndt vi igen at få gang i nogle gode angreb over fløjene efterhånden som Gladsaxe satsede mere fremadrettet. Dette resulterede i, at vi efter et meget flot gennemspillet angreb over venstrefløjen, hvor Hamza til sidst sendte et indlæg ind til Michael, som scorede sikkert til 5-1. Derefter bølgede det frem og tilbage dog uden at det blev rigtig farligt i resten af kampen.Der var mange der var inde i billedet til fidusen, men det endelige valg faldt dog på Michael, som specielt i første halvleg fik fordelt boldene rigtig godt på midtbanen i det offensive spil.
Holdopstilling: AC – Mathias M., Mads H, Klima, Henrik – Andre, Michael, Christian, Hamza – Daniel A., Kubilay
Udskiftere: Andreas, Philip
Mål: Daniel A. 2, Andre 1, Kubilay 1, Michael 1
Fidus: Michael