søndag den 8. marts 2009

VB - Slangerup d. 8. marts 2009 (6-0)

Det var en god kamp, hvor vi det første lange stykke tid prøvede med forskellige midler at komme igennem til modstanderens mål. Og vi kom da også meget tæt på, men vi havde lige lidt start problemer med at få bolden i kassen.. det kom dog, og vi førte 1-0 ved pausen og et godt stykke ind i anden halvleg.
Så det var en god kamp for os, fordi vi i lang tid skulle forsvare vores et nul føring, men samtidig var det os, der skulle skabe kampen, så det var lærerigt for drengene.
Vi vandt 6 – 0, da de knækker noget sammen i anden halvleg, og desværre måtte deres målmand erstattes af en markspiller, hvilket helt sikkert ikke gjorde det sværre for os! Men det skal ikke rokke ved, at vores drenge for første gang i langt tid spillede begge halvlege i en kamp, og de spillede vel og mærke flot i begge halvlege.
Dejligt var det også at se, at nogle af dem, som ikke har spillet meget på det sidste, kom ind på holdet og faldt rimelig pænt ind i rytmen, så det var super.