mandag den 17. september 2007

Modvind i Måløv

Måløv - Værløse 3-1 (0-1)

Det var på alle mulige måder modvind for os i weekendens udekamp. Måløv burde have været en walk-over, selvom der var et par afbud og vi som planlagt styrede kampen. Vi satte os hurtigt på kampen og skabte et par store chancer, hvor specielt Daniel burde have scoret på et par af dem. Egentligt var spillet i første halvleg ok, men vi lod os rive med at den kraftige sidevind, hvorfor meget af spillet blev for statisk i kun den ene side af banen. Ca. 20 minutter inde i første halvleg flyttede vi Jeppe ud på kanten, så han bedre kunne bruge sin hurtighed. På sin anden dribletur mod baglinjen bankede han et stykke udefra feltet til bolden - faktisk så hårdt at målmanden ikke kunne holde den - og vi foran 1-0. Man kunne tydeligt se at Jeppe var glad for scoringen, for det lignede næsten en Preben Elkjær-fejring af scoringen. Inden pausen havde Daniel, Michael og Jeppe store chancer, men idag var ikke dagen hvor vi ramte målet.

Pausen blev brugt til at dirigere opspillet til at blive mere afvekslende, så vi fik begge kanter med i spillet. Anden halvleg startede med en perleaflevering over 30 meter fra Ali til Jeppe på kanten, der overspurtede sin oppasser og bankede bolden lige forbi det modsatte målhjørne. Ift. det meste af første halvleg var det nu Michael og Hamza, der skulle fordele spillet. Hvor Hamza var suveræn i første halvleg, var han nærmest usynlig i anden. Midt i presset fik de en kontra pg pludselig var en ulige kamp lige. Ærgerligt, men kampen var vores så vi skulle nok få scoret. Desværre begyndte vi nu at spille som individualister i stedet for som et hold. Vi glemte at spille kanterne, hvilket betød at Jeppe nu stod hele anden halvleg i højresiden og frøs. Vi forærede dem endnu et mål, inden de scorede tilsidst på noget der lignede et selvmål efter et hjørnespark.

Alt i alt en godkendt første halvleg, og vi var såmænd også ok i anden halvleg, men mentalt skulle der ikke meget til før vi glemte at spille som et hold. Heldigvis er der revanche imorgen (tirsdag) på hjemmebane, hvor der skal tænding, tempo og gejst for sejr gennem hele kampen og ikke kun når man er foran.

Holdopstilling: Andre - Kasper, Henrik, Kagemand, Andreas - Klima, Hamza, Jeppe, Kubilay - Daniel, Michael.
Indskiftere: Ali, Mattias N.

Kampens spiller (store Harry): Michael, som spillede, kæmpede og fintede gennem hele kampen.
Lille Harry: Ali, som viste stor energi i hele anden halvleg.
Pokalen: Andreas, som vandt samtlige nærkampe og hovedstødsdueller, da han vågnede op 10 minutter kampen var startet.