mandag den 20. august 2007

Blandet start for hold 1

Første kamp i efteråret var ude mod BSV. Kampen startede fint, hvor Christian og Hamza vandt alle duellerne på midtbanen, og fik spillet bolden fint op til Daniel. Fra start af var vi klar, og det viste sig hurtigt at vi var klart bedre end hjemmeholdet. Allerede efter 5 minutter var Daniel B, Daniel A og Hamza alene igennem men vi ramte ikke målet. Vi pressede spillet helt op, og de første 15 minutter foregik spillet stort set kun i deres straffespark. Uheldigvis for os stod deres målmand sit livs kamp og reddede flere kæmpe chancer. Midt i alt dette blev bolden sparket langt op på vores banehalvdel hvor en angriber snød 2 gange Mads og scorede flot. Ærgerligt. Vi fortsatte presset og efter to gange på overliggeren/stolpen fik vi endelig reduceret. Kampen bølgede lidt nu, men efter Jeppe og Michael kom på banen overtog vi igen kampen totalt. De fik reddet på stregen to gange og målmanden reddede tre friløbere inden pausen. Bolden ville bare ikke ind. Der var skydetelt på Vedbæk stadion på dette tidspunkt. Majs og AC stod og kedede sig i den anden ende men igen blev bolden sparket op og de fik et ærgerligt mål. Kampen var nøjagtig den samme i anden halvleg. Pres, pres, pres. Vi gjorde alt hvad vi kunne men bolden ville ikke ind. Der var to situationer, der lignede straffe men det blev ikke dømt. Ali kastede hurtigt et indkast ned til Daniel B til en friløber mod mål, men dommeren havde læst i reglerne at man godt kunne blive offside på indkast!!!!! Vi skulle åbenbart ikke vinde den kamp. Vi fik reduceret igen, og skabte på dette tidspunkt flere chancer end vi har gjort hele foråret. Det var rigtig flot spil af de forreste, hvor Majs, Kagemand og AC kedede sig bravt nede bagved. Igen havde vi skud på overliggeren, brændte friløbere og havde skud i sidenettet. Deres målmand fortsatte sit gode spil i denne periode også. Havde det ikke været for ham, havde vi scoret 8-10 denne dag. Igen løb de op og scorede og så mistede drengene modet. Flere blev sure på dommeren, og drengene fra begge hold begyndte at lave nogle hårde tacklinger. Andreas, Kagemand, og Hamza gik forrest og viste stor klasse i denne periode. Hamza spillede noget af det bedste han har gjort i snart et år, og legede rundt med sine modspillere, der flere gange blev gjort til grin med finter og maskerede afleveringer. Netop som vi troede at målet var forhekset scorede vi til 3-3, der også blev slutresultatet. Meget flot og overbevisende spil af drengene, men uskarpheden kostede en mulig komfortabel sejr. Den tager vi i stedet i næste uge.

Kampens spiller: Andreas (der vandt samtlige nærkampe og startede flere gode angreb fra forsvaret af).
Mål: Daniel A 2, ?.