Nørhalne Cup 2007

Ligesom sidste år var holdene fra 95-årgangen igen i år taget til det nordjyske for at deltage i Nørhalne Cup. Ganske vist boede vi i en anden by, som hverken havde mejerier eller køer, men ellers var overskrifterne de samme. Vi boede på en skole sammen med en masse andre unge drenge og piger, og maden spiste vi i den lokale håndboldhal ca. 5 minutters gang fra skolen. I år var vi så heldige, at alle vores kampe skulle spilles på det lokale stadion, hvilket betød at vi ikke skulle valfarte rundt i hele Nordjylland. Der deltog i alt 17 spillere på turen, hvilket betød vi havde 3 oversiddere til hver kamp. Der var desværre ikke nok spillere i år til at danne et 7-mands hold med hjælp fra årgang 96.
Busturen på vej derop foregik som forventet. Alle drengene var ekstremt glade – på grænsen til at være overgearet – og bussen blev svinet til med slik og sodavand. Drengene var dog gode til selv at rydde op – altså efter trænerne havde sagt det tre gange – så det var helt fint. Vi kom sent derop og var først i seng over midnat onsdag aften. Selvom drengene ikke fik sovet meget den første nat, var de dog hurtigt ude af soveposerne og i fuld gang fra morgenstundens start. Vi havde tre kampe torsdag – tyske SC Köln, danske Jetsmark og svenske McNuggets (Masthuggets). Spillet var bestemt ikke prangende, men vi arbejdede os til en sejr i den første kamp mod et meget aggressivt tysk mandskab, og det var faktisk ret flot, for tyskerne var et ganske udmærket fodboldhold. Den anden kamp mod det lokale Jetsmark hold gik mindre godt. Godt nok var vi dem fuldstændig overlegne (den eneste kamp i turneringen L) men lige meget hjalp det. Bolden ville ikke ind. To skud på overliggeren, et på stolpen og 3 afbrændte friløbere betød uafgjort. Den sidste kamp torsdag var drengene trætte, og vi tabte fortjent til de svenske drenge fra McNuggets.
Fredag havde vi tre kampe – AIA Tranbjerg (senere vindere af turneringen), Herfølge og HIK. AC kom ud i marken og Anders fik 3 kampe i målet. Den første kamp tabte vi klart til jyderne, som på alle mulige måder var stærkere end os. Kampene mod Herfølge og HIK var fine eksempler på turens sportslige niveau. Modstanderne var samme niveau som bundholdene for række 2, men sejre mod dens slags hold er stort set umulige, når der kun er tre spillere, der har lyst til at have bolden og vinde kampen. Drengene var tydeligvis nedtrykte denne fredag, og der er nok allerede startet lokale rygter om to trætte fyre i træningsdragt, der blev set rende forvildet rundt på Aabybro Stadion den fredag eftermiddag. Den aften sov undertegnede i samme sekund jeg opdagede min hovedpude hjemme i klasselokalet. Lørdag morgen startede friskt. Vi havde en placeringskamp mod Silkeborg. En kamp vi desværre heller ikke havde lyst til at spille før der manglede to minutter, men der var det for sent at hente deres tre mål.
Derefter tog vi i Fårup Sommerland, hvor vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi også grillede inden drengene blev sluppet løs. Efter sådan en tur havde drengene glemt alt om fodbold, og hvorfor de i grunden var rejst hele vejen til Nordjylland, men det er jo altså lidt svært at købe alle de slikposer, is og slush-ice som de gerne ville have nu, når far og mor giver alt for lidt lommepenge med J.
I år fik Kubilay dog ikke lyst til at underholde så meget. Han slap med sennep og ketchup op og ned ad den ene arm, og væltede med den anden side af overkroppen ned i en ulækker sø, da han testede nogle vandcykler i. På vej hjem i bussen underholdte vi også et hollandsk hold, hvor drengene havde hele deres ene hånd inde i munden mens de vinkede til hollænderne med den anden. Jeg ved ikke om de kunne se det sjove i det, men for nogle trætte trænere og holdleder, var det lige, hvad der skulle til for at få gang i lattermusklerne. Efter aftensmad holdt vi pokal- og medaljeoverrækkelse sammen med årgang 96 og 97 (som også deltog), og drak sodavand sammen. Bagefter havde vi et møde kun årgang 95, hvor vi talte lidt om turen og evaluerede de målsætninger og forventninger vi havde sat os torsdag morgen. Lucas modtog en slikposer for turnerings tekniske spiller, Anders modtog en slikpose for turneringens humørbombe, men bestemt også for hans indsats i kampene, som var rigtig god, mens Michael fik turneringens spiller og dermed lov til at have den pokal vi vandt indtil næste hjemmekamp. Resten af holdet modtog FC ZULU lakridser, som var lidt symptomatisk for turen.
Søndag tog vi hjem, og med undtagelse af 2 timers pitstop i Korsør, så forløb hele hjemturen fint og uden problemer.

På den sportslige plan var turen derimod ikke hvad hverken trænerne eller spillerne havde forestillet sig. Vi prøvede mange forskellige løsninger undervejs, men motivationen og attituden forblev uændret. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige hvad der præcist gik galt, så vil vi da overveje, hvordan vi i fremtiden skal tackle den manglende lyst til at spille fodbold. Måske er det fordi de er i en alder, hvor der sker mange andre ting omkring dem, eller måske er det fordi vi ikke er hårde nok. Det tygger vi lige lidt på, og vi har da også vendt det med 96’ og 97’ trænerne. Set i lyset af dette, viste turen desværre, at hovedparten af drengene på nuværende tidspunkt ikke er mentalt klar til en tur til udlandet.

Turen var dog helt i top mht. det sociale og sammenholdet, hvor der også skal lyde en stor tak til holdlederen Kristina samt til de forældre, der var så gode at tage hele vejen op og støtte jeres dreng og holdet. Det var meget flot med sådan en stor opbakning, og det er vi som trænere utroligt glade for.

Tusinde tak for en super god social tur.