Bag tidens hotteste fodboldnavn gemmer sig historien om en sårbar dreng, der var villig til at ofre alt for gennembruddet.
I projektørlyset fejrer han sig selv, sin kunnen og sin status. Som en sand gladiator. Og han gør det så intenst, at man skulle tro, han forsøger at suge de maksimale vitaminer ud af den kunstige sol, før han igen lader roen sænke sig omkring sig i en beskyttet hverdag, som han i den grad selv har iscenesat. Hjemme i villaen bag den høje hæk på Chester Road i den velhavende udkant af Manchester børster han nemlig stjernestøvet af sig og forsøger at leve det teenage-liv, som han gav afkald på allerede fra 11-års-alderen.
I dag siger Cristiano Ronaldo meget lidt i det offentlige rum. Og skal man endelig have ham til at lukke op for følelserne, skal spørgsmålene skydes et godt stykke sydpå, til fødeøen Madeira. Så kan han løfte sig op til at tale om solen og himlen, der skifter hele tiden. Om havet, stranden, maden og de venlige mennesker – og udbryde et løssluppent ’vidunderligt’. I alle andre sammenhænge bærer han rustning. Vel lader han sig fotografere med nøgen overkrop og macho-look til reklamerne. Men kun de nærmeste får lov at kigge helt indenfor.
Boldlegen startede hjemme i Madeiras hovedby, Funchal. Han græd, når hans hold tabte, beskyldte dommeren for det værste og var ude af sig selv af vrede og skuffelse. Fernaõ Sousa, der var hans første træner og som en anden far for ham, har siden fortalt, at han somme tider måtte vente to eller tre dage, før Ronaldo igen var til at tale med. Og han gentog igen og igen, at de store stjerner bevarer roen i de vigtige øjeblikke. Knægten lyttede, men sagde intet.
Hans rigtige far, José Dinis Aveiro, som døde for to år siden, så alle kampe i anonymiteten omme fra tredje række. Han var en stille mand, der kun åbnede lidt op efter et par timer på den lokale knejpe. Så kunne han prale af sønnen, som han havde opkaldt efter sit idol, skuespilleren Ronald Reagan. Alligevel var de to tæt forbundne, og da Sporting Lissabon ville hente ham til kontinentet og indlogere Cristiano på deres akademi som 11-årig, græd mor, mens far slog i bordet: Jeg giver ikke min søn fra mig. Men Cristiano plagede, og kort efter rejste hans mor med for at aflevere ham 900 km nordpå. – Det var den lykkeligste og den sørgeligste dag i mit liv, har Ronaldo siden sagt.
Selvfølgelig fik drengen hjemve og græd sig tit i søvn. I skolen grinede de andre elever af bananbonden med den brede accent bag det evigt roterende tyggegummi. Men ude på træningsbanen forvandlede han sig til stjernen og fik deres respekt. Som 17-årig debuterede han på førsteholdet i en kvalifikationskamp til Champions League mod Inter. Han spillede fremragende, og bagefter ville en reporter fra sportsavisen Á Bola lykønske ham. – Du har slet ikke set mig endnu. Det her er bare begyndelsen, lød svaret. Og kort efter kom den første kulmination. Et år senere, den 6. august 2003, var Manchester United på besøg for at fejre åbningen af Sportings nye stadion. Cristiano gjorde kort sagt, hvad der passede ham. – Vi forlader ikke stadion, før den knægt er vores, sagde Sir Alex til Uniteds daværende direktør Peter Kenyon, og så skiftede 17,5 millioner euro adresse. Resten af historien kender enhver fodbolddreng. I dag bor Ronaldo med sin mor, Dolores Aveiro, sin bror Hugo og sin fætter Nuno. Hun laver mad, mens Cristiano træner, og om eftermiddagen spiller han Playstation med Nuno.Ude i køkkenet kører portugisisk tv, og mor kalder, når der er noget om Ronaldo. Mens andre flytter hjemmefra som 22-årige, samler han altså familien omkring sig. Besøgene fra Madeira er talrige, og dvd’er fra Madeira udgør solen, når den engelske regn hamrer mod ruderne. Hjemme i Portugal deler han vandene. De unge ser ham som et idol, der har virkeliggjort sin drøm, mens de gamle på cafeerne stadig hænger ved Figo og synes, at Ronaldo bare er en funklende glamour-dreng med sine kæder, øreringe og brillantbesatte ure. Internationalt har han fået kritik for sin skuespilkunst under sommerens VM-slutrunde, og i England blev han lagt for had for sin delagtighed i en udvisning af Rooney. Men Ronaldo har ikke set sig tilbage. Tværtimod har han øget farten. Med bold.
I projektørlyset fejrer han sig selv, sin kunnen og sin status. Som en sand gladiator. Og han gør det så intenst, at man skulle tro, han forsøger at suge de maksimale vitaminer ud af den kunstige sol, før han igen lader roen sænke sig omkring sig i en beskyttet hverdag, som han i den grad selv har iscenesat. Hjemme i villaen bag den høje hæk på Chester Road i den velhavende udkant af Manchester børster han nemlig stjernestøvet af sig og forsøger at leve det teenage-liv, som han gav afkald på allerede fra 11-års-alderen.
I dag siger Cristiano Ronaldo meget lidt i det offentlige rum. Og skal man endelig have ham til at lukke op for følelserne, skal spørgsmålene skydes et godt stykke sydpå, til fødeøen Madeira. Så kan han løfte sig op til at tale om solen og himlen, der skifter hele tiden. Om havet, stranden, maden og de venlige mennesker – og udbryde et løssluppent ’vidunderligt’. I alle andre sammenhænge bærer han rustning. Vel lader han sig fotografere med nøgen overkrop og macho-look til reklamerne. Men kun de nærmeste får lov at kigge helt indenfor.
Boldlegen startede hjemme i Madeiras hovedby, Funchal. Han græd, når hans hold tabte, beskyldte dommeren for det værste og var ude af sig selv af vrede og skuffelse. Fernaõ Sousa, der var hans første træner og som en anden far for ham, har siden fortalt, at han somme tider måtte vente to eller tre dage, før Ronaldo igen var til at tale med. Og han gentog igen og igen, at de store stjerner bevarer roen i de vigtige øjeblikke. Knægten lyttede, men sagde intet.
Hans rigtige far, José Dinis Aveiro, som døde for to år siden, så alle kampe i anonymiteten omme fra tredje række. Han var en stille mand, der kun åbnede lidt op efter et par timer på den lokale knejpe. Så kunne han prale af sønnen, som han havde opkaldt efter sit idol, skuespilleren Ronald Reagan. Alligevel var de to tæt forbundne, og da Sporting Lissabon ville hente ham til kontinentet og indlogere Cristiano på deres akademi som 11-årig, græd mor, mens far slog i bordet: Jeg giver ikke min søn fra mig. Men Cristiano plagede, og kort efter rejste hans mor med for at aflevere ham 900 km nordpå. – Det var den lykkeligste og den sørgeligste dag i mit liv, har Ronaldo siden sagt.
Selvfølgelig fik drengen hjemve og græd sig tit i søvn. I skolen grinede de andre elever af bananbonden med den brede accent bag det evigt roterende tyggegummi. Men ude på træningsbanen forvandlede han sig til stjernen og fik deres respekt. Som 17-årig debuterede han på førsteholdet i en kvalifikationskamp til Champions League mod Inter. Han spillede fremragende, og bagefter ville en reporter fra sportsavisen Á Bola lykønske ham. – Du har slet ikke set mig endnu. Det her er bare begyndelsen, lød svaret. Og kort efter kom den første kulmination. Et år senere, den 6. august 2003, var Manchester United på besøg for at fejre åbningen af Sportings nye stadion. Cristiano gjorde kort sagt, hvad der passede ham. – Vi forlader ikke stadion, før den knægt er vores, sagde Sir Alex til Uniteds daværende direktør Peter Kenyon, og så skiftede 17,5 millioner euro adresse. Resten af historien kender enhver fodbolddreng. I dag bor Ronaldo med sin mor, Dolores Aveiro, sin bror Hugo og sin fætter Nuno. Hun laver mad, mens Cristiano træner, og om eftermiddagen spiller han Playstation med Nuno.Ude i køkkenet kører portugisisk tv, og mor kalder, når der er noget om Ronaldo. Mens andre flytter hjemmefra som 22-årige, samler han altså familien omkring sig. Besøgene fra Madeira er talrige, og dvd’er fra Madeira udgør solen, når den engelske regn hamrer mod ruderne. Hjemme i Portugal deler han vandene. De unge ser ham som et idol, der har virkeliggjort sin drøm, mens de gamle på cafeerne stadig hænger ved Figo og synes, at Ronaldo bare er en funklende glamour-dreng med sine kæder, øreringe og brillantbesatte ure. Internationalt har han fået kritik for sin skuespilkunst under sommerens VM-slutrunde, og i England blev han lagt for had for sin delagtighed i en udvisning af Rooney. Men Ronaldo har ikke set sig tilbage. Tværtimod har han øget farten. Med bold.
