torsdag den 11. september 2008

VB - Stenløse 9/9-08

Indstillingen var god og vejret perfekt, så der var lagt op til en god start på bane 1. Drengene kæmpede godt fra start og viste rigtig god fodbold. Lucas var sat til at følge Stenløses høje nr. 15 hvor han end bevægede sig hen, så midtbanen var reduceret til 2 mand, og det var en spændende og udfordrende opstilling fra starten. Vi fik scoret 2 gode mål, men kort tid efter reducerede Stenløse meget ærgeligt til 2-1. Efter et par forsøg på overliggeren gik drengene til pausen.

Koncentrationen slog dog ikke til i 2. halvleg og det flotte spil fra 1. halvleg blev reduceret til panik beslutninger, uheldige afleveringer og manglende opdækninger. Rigtig ærgeligt når drengene har flyttet sig så meget teknisk og spillemæssigt det sidste år, at de ikke kan holde focus i alle 70 min. Der er noget at arbejde på :-)

Men en rigtig god 1. halvleg. Kampen endte 2-4.