lørdag den 22. september 2007

God holdindsats af hold 1

Mens hold havde lidt problemer, spillede hold 1 samtidig en fornuftig kamp mod Bagsværd hvor det bliver mere og mere tydeligt, at vi faktisk er et rigtig godt fodboldhold. Ligesom i tirsdagens kamp var vi klar fra start og sad på begivenheder i stort set hele kampen. Selvom dagens modstander ikke var nær så god som Espergærde, havde vi alligevel et par problemer med at skabe et sandfærdigt resultat af kampens forløb. Første halvleg var meget lig tirsdagens: Vi har bolden meget og spiller den fornuftigt rundt på kanterne, hvor specielt André og Jeppe spillede en stor første halvleg. Vi kommer planmæssigt foran 1-0 ved Bredmose på en forsvarsfejl. Vi fortsætter med at presse dem i bund, hvor Ali, Michael og Daniel A burde have bragt os yderligere i front. I slutningen af halvlegen får AC lov til at være med i kampen, hvor han spiller sikkert med som ekstra markspiller. Pausen kommer belejligt for det er os der er i teten og bestemmer kampen, så vi er trætte. Der er ikke det store at sætte en finger på udover at vi skal være meget mere aggressive når vi er foran deres felt. Anden halvleg sidder vi igen på spillet, hvor Christian lukker totalt af bagved og er flere gange så smart at tørre deres angriber, så han dribler dem og ikke omvendt. Imens holder Michael og Hamza legestue på midten. Det er sjældent man ser nogle unge drenge lave så mange gode vendinger og driblinger. Det lover godt for fremtiden. Midt i halvlegen afdribler Hamza to modspillere og banker bolden op under overliggeren på et flot langskud. FLOT! Målet bliver en sovepude, og Bagsværd får en kontra. Deres første og sidste skud på mål ryger over AC, og de er med i kampen igen. De sidste 10 minutter spiller vi lidt indianer fodbold, hvor vi glemmer at spille sammen som et hold. Tilsidst tager Michael sagen i egen hånd (eller sku vi sige fødder?). Via en smart kombination med Kubilay dribler Michael rundt i feltet og scorer til slutresultatet 3-1.

Holdopstilling: AC - André, Christian, Kagemand, Henrik - Jeppe, Hamza, Michael, Ali - Daniel A, Daniel B.
Indskiftere: Kasper, Kubilay, Frederik A.

Kampens spiller (Harry): Christian (flot, flot teknisk forsvarsspil)
Kampens detalje (Pokalen): Hamza (for sit flotte mål)