Efter en hyggelig aften, hvor næsten alle var samlet til overnatning i Farum stod det lørdag på kamp mod B73 Herlev i Værløse. Det skulle vise sig at blive en meget tæt kamp hele vejen igennem.
Kampen startede ud med, at vi satte os på spillet og også kom frem til nogle chancer. Bl.a. havde Daniel en stor chance i kampens begyndelse, som dog ikke resulterede i mål. Der skulle dog ikke gå så lang tid før vi kom foran 1-0.
Herefter overlod vi spille til Herlev, som klart havde overtaget i resten af halvlegen. Vores forsvar afviste dog Herlev flot, der kun momentvis kom frem til chancer dog intet, der blev rigtigt farligt.
Først i de sidste fem minutter lykkedes det Herlev at komme frem til en stor chance, som de også udnyttede til at bringe sig på 1-1.
Anden halvleg var i starten forsat med Herlev i teten, men langsomt som halvlegen skred frem, så fik vi mere greb om tingene og pressede godt på uden dog at få scoret.
Først i sidste minut lykkedes det efter et hurtigt taget indkast, at får scoret efter et indlæg til slutresultatet 2-1.
Samlet var det en god indsats mod det hold, der har ydet os bedst modstand i foråret, også selvom spillet ikke flød hele tiden.
Tak for den store support fra sidelinien :-)